Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Trivselspolitik og handleplan Hornslet Skole

Antimobbestrategi

På Hornslet Skole tager vi tydeligt afstand fra alle tilfælde af mobning. Ligeså er det et vigtigt mål i hverdagen, at der i alle klasser er fokus på arbejdet med trivsel for alle elever. Nedenstående trivselshandleplan er dermed udtryk for skolens officielle politik i forhold til arbejdet med trivsel for alle elever. Handleplanen er først og fremmest forebyggende i sin tilgang, men indeholder også en tydelig beskrivelse af indsatser og konsekvenser i tilfælde af mobning.

1. Mål

Handleplanen er udarbejdet med specifikt fokus på mobning som fænomen. Målet med planen er at sikre, at der på skolen hele tiden arbejdes fokuseret med at fremme trivsel og derved minimere, at mobning finder sted.

2. Begrebsafklaring

Ord som mobning og drilleri bruges tit meget forskelligt. Det er vigtigt, at vi har et fælles sprog for at kunne tale sammen og handle fælles omkring mobning og trivsel. Derfor har vi flg. definitioner på Hornslet Skole:

Mobning:

Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser - fysisk såvel som digitalt

  • Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet.
  • Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet.
  • Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier mv.
  • Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter fysiske såvel som digitale.
  • Mobning karakteriseres ved at være systematisk og over tid.

Drilleri:

  • Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.

En gråzone mellem drilleri og mobning:

  • Når drillerier mister karakter af tilfældighed.
  • Magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Skal ses som et vigtigt forvarsel om mobning.

For løbende at forebygge dårlig trivsel og mobning gør vi følgende:

  • Sproget: Vi har fokus på måden vi taler til og om hinanden i hverdagen. Et respektfuldt sprog og en lyttende, undersøgende og konfliktnedtrappende tilgang er vores udgangspunkt i dagligdagen. Børn lærer af måden, de selv bliver mødt på og fælles refleksioner herom.
  • Der arbejdes på alle klassetrin hvert år med bl.a. Perspektforløb. Perspekt 2.0 er et trivselsmateriale, hvor der systematisk arbejdes med at udvikle elevernes emotionelle, personlige og sociale færdigheder. Dette suppleres med diverse andet trivselsmateriale. Forud for skoleåret udarbejder årgangen en trivselsplan, hvor det fremgår hvilke emner og hvornår. Denne kan findes i årgangens drevmappe.
  • Digitaldannelse.org bruges ligeledes som forbyggende indsats, som lærer eleverne at navigere i en digital verden.
  • Årlig national trivselsundersøgelse, giver overblik over trivslen på skolen og i den enkelte klasse. Undersøgelsen følges op på skoleniveau af ledelsen.
  • Forældrene inddrages på et forældremøde i en drøftelse af klassens resultat i trivselsundersøgelsen og der laves aftaler om, hvordan lærerne og klassens forældre arbejder sammen om fortsat at sikre den bedst mulige trivsel for alle i klassen.
  • Klassemøder/trivselsindsatser i hver klasse løbende, hvor trivsel er på dagsordenen.

3. Forebyggelse af mobning

For at undgå, at mobning opstår, herunder også digital mobning, gør vi følgende:

På klasseplan:

  • I hver klasse afholdes klassemøder/trivselstiltag, som bl.a. har til formål at sikre et løbende fokus på trivsel. Dette tiltag er beskrevet i klassens trivsels årsplan. Trivsel er et fast punkt på forældremøder. DA MOBNING OFTE RÆKKER UD OVER KLASSEN, SKAL ÅRGANGEN OGSÅ LØBENDE DRØFTE OG AFTALE (FOREBYGGENDE) TILTAG.

På årgangsplan:

  • Skolens lærings- og trivselsvejledere kan inviteres med til årgangsmøder, og til deltagelse i trivselsindsatser.

Hele skolen:

  • Legepatruljen er i funktion hele året og fungerer som igangsættere for aktiviteter og leg i pauserne med plads til alle.
  • Skolen elever tilbringer tid sammen på tværs af årgangene. Både fagligt og socialt mødes vi på tværs af årgange. Vi har legevenner, venskabsklasser og meget mere, der giver mening for vores elever.
  • Tilsynet er ligeledes vigtig i kampen mod mobning. Derfor gælder det for tilsynet, at han/hun skal være synlig med gul vest og tilgængelige samt opsøgende omkring situationer eller signaler om mistrivsel.  Tilsynet formidler sådanne situationer videre til klasselærerne.

Den akutte indsats:

Hvis mobning alligevel sker, er det nødvendigt med et beredskab.

Klasselærere/klassepædagog er tovholdere på en mobbesag.

Handleplan:

1. Konstateres mobning - fysisk som digitalt - kontaktes en klasselærer straks. Forældre retter ligeledes henvendelse til klasselærerne.

2. Klasseteamet retter henvendelse til forældrene.

3. Klasselærerne foretager så hurtigt som muligt en undersøgelse af sagens omfang.

4. Klasselærerne inddrager ledelsen.

5. Klasselærerne/teamet vælger på baggrund af undersøgelsen en indsats. Fx: Lærings- og trivselsvejledere, ressourcepersoner,  pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), forældremøde.  

Handleplan digital mobning

I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har skolen øje for at arbejde med elevernes digitale dannelse. Ved digital mobning følger vi den handleplan, der er for håndtering af mobning generelt, men anvender følgende konkrete redskaber:

  •   Taler direkte med det implicerede barn (eller børn) om, hvad der er sket.
  •   Får barnet til at vise sms'en/opslaget og tager om muligt et screenshot.
  •   Tager kontakt til forældre – både mobberes og ofres.
  •   Orienterer de implicerede om lovmæssige rammer.
  •   Tager kontakt til evt. andre implicerede skoler.
  •   Tager om nødvendigt kontakt til SSP.
  •   Arbejder evt. med situationen i klassesammenhæng.

Hvad kan du gøre som forælder:

  • Spørg ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen.
  • Tag ansvar for at løse konflikter, også dem, der foregår på nettet og sociale medier.
  • Samarbejde med de andre forældre om at hjælpe.
  • Sæt dig ind i børnenes digitale univers – selvom det umiddelbart virker kompliceret.

5. Evaluering

  • Når indsatsen er afsluttet, evaluerer klasselærerne forløbet med den pædagogisk leder.

6. Sanktioner

  • I tilfælde, hvor en eller flere elever på trods af indsatser og tiltag fortsætter mobningen, kan skolens ledelse gribe til sanktioner.